Hvor længe skal det vare, går det nogensinde over? Det spurgte min ældste søn på et tidspunkt om, da jeg havde grædt næsten uafbrudt i to år, fortæller Maria Schønemann, der er aktuel med bogen ”Dig elsker jeg” til pårørende og personale om demens.
Hun har skrevet den for at sætte ord på nogle af alle de svære følelser og beslutninger, der følger med, når et menneske tæt på én begynder at gå i ”opløsning” på grund af demens.
– Det hele menneske, du engang kendte, findes ikke i samlet form længere. Det er brudstykker af personen, der var engang, du møder. Jeg er for eksempel aldrig sikker på, hvilken far der venter mig, når jeg besøger ham på det plejehjem, hvor han bor. Er han stille, apatisk eller vred?,…
