Dossierの Nr. 31 の目次

Vores tanke med Dossier er, at du skal have lyst til at gemme det. At du vil sætte det ind i din bogreol og måske tage det frem en gang imellem, fordi der er noget, du ikke blev færdig med. Eller noget, du vil læse igen. Måske er det en utopi i den her verden af hurtige nyheder og clickbait, men som chefredaktør for det seneste års numre, og inkarneret fan af de første fem års udgaver, synes jeg selv, at det er lykkedes os at lave noget, der kan læses igen. Til dels, fordi det altid er de bedste fotografer og skribenter, der bidrager til magasinet, men mest af alt, fordi de mennesker, vi taler med, er de allerbedste inden for deres felt og har et ekstraordinært drive. Som…

Det var aften, og støvet havde lagt sig efter den 119. udgave af den mest prestigefyldte endagsklassiker: Paris-Roubaix. Løbet er en af cykelkalenderens vigtigste begivenheder, og en søndag i april hvert forår strømmer tusindvis af mennesker til de Nordfranske kreaturveje, der ligger i det håbløse landskab, hvor kun pløjede marker og vindblæste småbyer eksisterer i en barsk og anonym tilværelse. Jeg sad på en hotelrestaurant i den lille belgiske by Tilst i Vestflandern ikke langt fra den franske grænse og kunne i en afkrog af restauranten ane Kasper Asgreen, den store danske cykelrytter, som havde båret favoritværdigheden på sine skuldre i dagene op til løbet. Men han var styrtet og sad tavs, efter at drømmen om sejr i det gamle løb var bristet. Vestflandern og området omkring Nord-Pasde-Calais i Frankrig,…

DA JEG VAR 18, arbejdede jeg tre år i London som agent og scout på forskellige bureauer, og derovre så jeg, hvor langt fremme man var i forhold til repræsentation af forskellige etniciteter og kropstyper i modebranchen og i medierne. Da jeg vendte hjem igen, blev det endnu tydeligere for mig, hvor langt bagud vi var i Danmark, og hvor lidt det blev prioriteret. Sådan blev idéen om Swan Scouting Agency født. Jeg går rundt på gaden hver dag for at finde nye modeller, der både repræsenterer forskellige etniciteter og kropstyper. Jeg går og hører musik eller en podcast, og hvis jeg ser én, der er interessant, henvender jeg mig og siger, at jeg kommer fra Swan Scouting Agency. Det handler om at være det rigtige sted på det rigtige…

Chris Kontos er et af de få mennesker, der elsker Athen. Sådan blev han introduceret til et middagsselskab for nylig. Han er tilflytter. Født et busstop længere væk i havnebyen Piræus. De to universer har på hver deres måde modelleret den græske fotograf og hans visuelle udtryk. Havnebyens rodløshed, strømmen af turister og duften af eventyr, hvor færgerne som blækspruttearme rækker ud og forbinder fastlandet med det forskelligartede græske ørige. Hovedstaden med sin anarkiske åre, hvor sammenholdet holder ensomheden hen. I 2012 skabte han tidsskriftet Kennedy om de mennesker og steder, han elsker. Selv beskriver han det som at være født i en depressiv æra. Mens Grækenland gik økonomisk kaput, og Athens anarkistiske natur omdannede sig til voldelige optøjer, flød Chris Kontos rundt mellem landets øer. Arbejdsløs. Uden en krone…

Daisy var hans første hest. Tom Buhl var kun ti år, da han red lange ture alene på den rødbrune trakehner på den jyske hede. Han kom først hjem, lige inden det blev mørkt, eller hvis han var virkelig sulten. Han kunne godt lide det forpligtende og ordløse fællesskab, de havde. ”Heste er utroligt følsomme dyr. De er så dygtige til at vise, hvordan de har det, og hvis man opfører sig ordentligt, viser de én grænseløs tillid. Man skal være til stede med krop og sjæl, ellers kan hesten mærke det,” siger Tom Buhl. Hans arbejdsliv begyndte dog et helt andet sted. Oprindeligt er han uddannet maskinmester og blev i 2004 ansat hos A.P. Møller med kontor på en boreplatform i Nordsøen. Det var et job, hvor han var…

SOM BARN LÆSTE jeg ’Det lille hus på prærien’ af Laura Ingalls Wilder og var meget betaget af serien og hele det univers, den fremkaldte. De fleste kender den sukrede tv-version af serien, men mange i min generation har også læst Wilders selvbiografiske romanserie om familien fra Wisconsin, der i 1870’erne forlader huset i skovene for at rejse til USA’s præriestater som nybyggere. Bøgerne har deres styrke i beskrivelserne af det konkrete liv – at børste sit hår, at bede aftenbøn, at passe dyr og betragte sine forældre med et mål af betagelse. Når man læser Wilder, kan man blive helt henført af de detaljerede beskrivelser af det konkrete arbejde, der beskrives i detaljer – for eksempel scenen, hvor pigerne og deres mor kærner smør, og hvordan de giver den…

1. På med masken. Læg et generøst lag af den fuldfede fugtmaske før sengetid, og lad den tanke tørstig sommerhud op, mens du sover. Den kan også bruges omkring øjnene og på læberne, så det kan faktisk ikke være nemmere. Nourishing Mask, Verso, 100 ml, 675 kr. 2. Dugfrisk. Når sommerhuden strammer, eller du har brug for en opfrisker, leverer den nye mist fra Dermalogica hele fire typer hyaluronsyre, beskyttende antioxidanter og fugtforseglende ceramider i ét pift. Også god under solcreme som et ekstra lag fugt. Hyaluronic Ceramide Mist, Dermalogica, 150 ml, 390 kr. 3. Kropsfokus. Hudens cellefornyelse på kroppen er langsommere end i ansigtet, så det giver god mening at hjælpe processen lidt på vej med en scrub i ny og næ. Det hypede hudplejemærke Mantle, der er baseret…

NÅR MAN ANKOMMER til den belgiske designduo Muller Van Severens hus og atelier i en forstad til den belgiske by Gent, er det mest slående, hvor anonymt området er. Nybyggede murstenshuse ligger på stribe langs vejen, hvor der næsten ingen trafik og heller ingen mennesker er. Det ligner en af de forstæder, kreative typer i årtier har skrevet sange og bøger om at flygte fra. Men så snart man kører ind gennem den mørkegrønne jernport, er stemningen en anden. På den ene side af indkørslen ligger det gamle orangeri, designduoen Muller Van Severen har omdannet til et af Europas mest succesfulde møbel-atelierer. På den anden side ligger den murstensvilla fra 1908, som Fien Muller og Hannes Van Severen, parret bag virksomheden, bor i. BEGYNDELSEN Hannes Van Severen (HVS): ”Da vi…

Midt i den konforme og retlinede del af Nørrebro har fire venner åbnet en sexlegetøjs-butik. Blandt hipster-bagerier, barnevogne, biografer og mikrobryggerier blender butikken Peech ind i al sin almindelighed. Der er intet odiøst eller skjult over det. Ud ad butikkens store vinduer falder et blidt lys, der skifter mellem skrøbelige nuancer. Gardinerne er gennemsigtige og giver frit udsyn til kunderne og svævende akrylhylder med et bredt udvalg af vibratorer, stimulatorer og dildoer. Der er ingen bagindgang eller tonede ruder at gemme sig bag. I sin simplicitet udstråler det: Det er jo bare sexlegetøj. Indretningen og beliggenheden er nøje valgt som en forlængelse af deres mission om at gentænke den fortælling, sexlegetøj indgår i. Det skal normaliseres og aftabuiseres. ”Sexlegetøj bliver tit italesat som noget, der skal tages i brug, når…

Har læst kunsthistorie og litteraturhistorie på Århus Universitet. Uddannet fra Forfatterskolen i 2010. Medstifter af Forlaget Gladiator. Forfatter til seks romaner: ’Stigninger og fald’, ’Hallerne’, ’Én af os sover’, ’Om mørke’, ’New Forest’ og ’Alt dette kunne du få’. Nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris to gange. Oversat til 13 sprog. I 2017 gæsteprofessor på Bern Universitet. Bor i Københavns med sin kæreste, Lars Borking, og deres tre børn.…

JEG FLYTTEDE TIL PARIS for at bo her i fire år. Det er ti år siden. Når man dyrker sport, kender man ikke så meget til sin fremtid, for det kan gå op og ned. Jeg valgte at bo i det 8. arrondissement, ikke fordi det var det kvarter, jeg syntes bedst om, men fordi det lå forholdsvis tæt på det 16. arrondissement, hvor mit hold – Paris Saint-Germain – trænede. Paris er en stor by, så hvis man bor i den anden ende af byen, kan det nemt tage en time hver dag at komme til træning. Det 8. ligger nogenlunde tæt på det sted, jeg træner, og er tæt nok på den centrale del af byen til, at jeg kan bruge byen. Det vidste jeg, da jeg flyttede…

Det krævede en dyb indånding – og en hel masse mod. Louise Alenius havde haft succes som soloartist, givet slip på at lave film- og reklamemusik og var på vej mod en karriere som klassisk komponist. Men da Nikolaj Hübbe, balletmesteren ved Den Kongelige Ballet, i 2009 spurgte, om hun ville lave musik til den store Bournonville-ballet ’Napoli’, tøvede hun alligevel en smule. ”Jeg tog en meget dyb indånding, inden jeg kastede jeg mig ud i det, for selv om jeg godt kunne læse noder, var jeg i princippet slet ikke dygtig nok rent teknisk. Den måde at skrive musik på er noget af det mest præcise, man kan forestille sig,” fortæller Louise Alenius. 12 år senere er balletten ikke bare ved at have repremiere for 8. gang, Louise Alenius…

JEG SKRIVER DISSE LINJER under et af mine mange længere ophold i Finland, der er blevet mit andet fædreland. Og alligevel ikke. Selv om Finland er et nordisk land med et samfundssyn, der minder meget om vores, er der også så mange forskelle mellem Danmark og Finland og mellem dansk og finsk mentalitet, at de kan skygge for lighederne. En markant forskel er sproget. Mange udlændinge har på forhånd opgivet at lære det finske sprog, som er af en helt anden sprogstamme end dansk, der er et indoeuropæisk sprog. Finsk hører til de finsk-ugriske sprog. Det er ret nært beslægtet med estisk og langt ude med ungarsk og derudover med en række mindre såkaldte samojedesprog, der tales af mindre grupper i det nordlige Finland og Rusland. Det er en voldsom…