Marie Frank har haft en virkelig dejlig barndom. Claus Meyers var svær. Det sidste er nok det mest almindelige, og selv om man overlever de første prægende år, så er barndommen ”ikke for børn”. De sår, vi har med hjemmefra, springer op i vores voksne relationer. Følelsesmæssigt og seksuelt. På side 34 kigger journalist Line Felholt på hvordan. Der er et lille stykke barndom i næsten alle artikler i Psykologi, som, hvis man er mor på den måde, jeg er, svier. Kors, hvor er der meget, man kan gøre forkert eller håndtere dårligt i forhold til sine børn. Og så er det oven i købet ikke op til én selv at vurdere, men til éns afkom, om det er en første-, anden- eller tredjegradsforbrænding, man har sendt dem ud i…
