– Min mor var mere en teenagestoresøster end en mor. Alt drejede sig om hende. Hvis hun havde problemer, ævlede hun løs om dem, uanset om det var økonomi, arbejde, veninder, mænd – der var ikke noget filter mellem voksen- og børneverdenen. Det værste, jeg vidste, var, når hun havde venner på besøg, og de sad med deres couscous-salat og drak vin. I dag kan jeg sagtens se, at hun ikke havde et alkoholproblem, men jeg hadede dengang, når hun blev løs i koderne og fjollet, og jeg blev så usikker og nervøs. Hun var altid meget tæt på sine følelser, og det var dem, der bestemte, om det blev en god eller dårlig dag. Hvis det gik godt med en ny kæreste, var hun så sød og large, men…