Kære læsere.
Varmt velkommen indenfor i BILLED-BLADETs GULDNUMMER, magasinet ROYAL, som traditionen tro byder på det store overblik over Året i kongehuset. Et år, der blev en hel masse andet og meget mere, end nogen havde kunnet forudse.
Året startede umådelig trist, da dronning Anne-Marie mistede sin mand, kong Konstantin, der gik bort den 10. januar 2023. BILLED-BLADET var inviteret med til at dække begravelsen, der fandt sted i Athen, og det var en begivenhed og en dyb sorg, der gjorde dybt indtryk på os.
Vi blev også ramt i hjerterne, blot på en ganske anden og glædelig vis, da prins Gustav og prinsesse Carina en dag i maj, helt ud af det blå, pludselig offentliggjorde, at de var blevet forældre til en lille dreng, der var kommet til verden…
