■ Der er blevet stille i mormors kolonihavehus. Forrige mandag døde sangerinden bag en af de seneste årtiers største landeplager. Eva Madsen blev 79 år.
- Min elskede mor, Eva Madsen, døde natten til mandag med familie omkring sig. Eva var stærk og fuld af liv i en alder af 79 år indtil 1. juli, hvor alt ændrede sig, da canceren blev opdaget, skrev hendes datter, Mia Sylvester, på Facebook.
Hende havde Eva Madsen med gøgleren, musikeren, maleren og skuespilleren, Leif Sylvester Petersen, som hun var gift med fra 1985 til 1991. Han komponerede melodien til “Mormors kolonihavehus”, mens hans gøglermakker, filminstruktør Erik Clausen, stod for teksten. Sangen er fra 1978 og har siden været fast indslag i radioens ønskeprogrammer som ”Giro 413”.
Et andet af Eva Madsens hit er…
