Dossier Nr. 28의 목차

Fælles for langt de fleste, hvis ikke alle, af de dygtigste mennesker, jeg har interviewet gennem tiden, er, at de har øvet sig og øvet sig og øvet sig for at blive blandt de bedste inden for deres felt. Alle fra sportsfolk og kunstnere til erhvervsfolk og politikere har knoklet sig til succes. Ingen bliver en god forfatter uden i deres barndom at have slugt bøger, som var al næring til livet gemt på den næste side. Ingen musiker har skabt noget nævneværdigt uden at have haft melodier i hovedet per default. Og ingen kok er blevet god uden at svede og fejle og lykkes ved komfuret igen og igen og igen. I dette nummer kan du møde billedkunstner Eva Helene Pade (s. 16), der som barn malede med sin…

Eva Helene Pade (f. 1997) bor og arbejder i København. Pade er i dag kandidatstuderende på Det Kongelige Danske Kunstakademis malerskole. Hun er uddannet BA i billedkunst fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2021 og åbner en soloudstilling på Galleri Nicolai Wallner 22. august 2022. Hendes værker er solgt til samlere i USA, Europa og Asien. Efter Art Basel i september 2021 og i forbindelse med ’Uno, Nessuno, Centomila’ på Palazzo Capris i Torino, hvor fem unge kunstnere udstillede, er en række internationale samlere nu på venteliste.…

EN SOLSKINSSØNDAG MORGEN i oktober (2021, red.) fik de mig. Det var min skyld. Ikke biernes. Inden de går i hi, skal bistadet vejes – for at kontrollere, om de har sukker nok til at overleve vinteren. Jeg var for hurtig med at komme i udstyret og fik heller ikke udskiftet gummisko med gummistøvler. Det er – det har jeg jo lært – en unode at have travlt, når man har med bier at gøre. Men jeg skulle videre til Louisiana med min søn, Frode, og min kæreste, Jacob. Jeg blev stukket. Det er jeg blevet før, sådan er tilværelsen som biavler. Det her var bare en ordentlig omgang: flere bier og flere stik. På fødderne og en bi ind under dragten, som stak mig på armen. Da vi var…

HVIS MAN SPØRGER en headhunter, vil vedkommende nok sige, at jeg har gjort det helt forkert. Her ville rådet i stedet være, at det er vigtigt at bygge oven på de erfaringer, man har. Jeg synes, at det har været enormt værdifuldt i min karriere, at jeg netop har set, hvordan den samme opgave kan løses på så mange forskellige måder. Efter seks år i Microsoft, først som administrerende direktør i Microsoft Danmark og siden som direktør for salg, marketing & operations for Microsoft Vesteuropa, der dækker 14 lande fra Finland i nord til Portugal i syd, stoppede jeg i sommer. Siden 1. oktober har jeg i stedet været managing director og partner i Boston Consulting Group. Hver gang jeg har skiftet job, har jeg haft sommerfugle i maven. Det…

La Lupe: ’Puro Teatro’. TEKST OG MUSIK: TITE CURET ALONSO, ‘LA LUPE ES LA REINA (THE QUEEN)’, 1969. Jeg burde have skrevet det her selv. Det er mig, der er lyrikeren. Mig, der lever af at sætte ord sammen. Men det er ikke konceptet. Så nu spiller jeg med og fortæller om mit liv til en journalist. Jeg fortæller om La Lupe, som jeg hørte første gang i Columbia. Hun var det her kæmpe cubanske talent, men jeg hørte hende første gang en dag i Medelin, hvor jeg gik rundt et eller andet random sted og kom forbi en madbod, der spillede nummeret ’Puro Teatro’. Og så begyndte hårene på mine arme bare langsomt at rejse sig. Selv om lyden var helt lav og det føltes, som om den kom…

”Fødsel. Død. Fødsel. Død. Ny instruktør, nye skuespillere, ny tekst, ny scenografi. Alt sammen forsvinder det igen efter tre måneders arbejde. Det er fødsel og død hele vejen igennem.” Sådan beskriver scenografen Christian Friedländer sit arbejdes flygtige natur. Gennem sin karriere har han skabt kulissen til nogle af de største teaterstykker, balletter og operaer. De sidste otte år har han udelukkende arbejdet på de største internationale opsætninger i blandt andre Tyskland, Sverige og Frankrig. Nu er han tilbage på de hjemlige skrå brædder, og over efteråret cementerede han sin tilbagekomst med to forestillinger på Det Kongelige Teater og kunstudstillinger på Nikolaj Kunsthal og Glyptoteket. Lyset slænger sig ind i hjertet af hans hvidmalede atelier, et kuppelformet tårn med udsigt over Frederiksberg Allé. Tårnet, kalder han det. Her har han haft…

Filminstruktøren Jonas Poher Rasmussen er med sin animerede dokumentar ’Flugt’ Danmarks nyeste Oscar-håb. I en blanding af arkivklip og animation skildrer det tegnede vidnesbyrd instruktørens barndomsven Amins flugt fra Afghanistan til Danmark og gennem stregerne Amins søgen efter et hjem, et sted at være sig selv. Jonas Poher Rasmussen stod i en lufthavn i den amerikanske delstat Georgia, da han fik at vide, at han var blevet indstillet som nationens titeludfordrer til statuetten. At blive endeligt nomineret til Oscar-showet næste år er ikke barnemad. Det sker ikke, hvis man sidder på sine hænder. I stedet er det en lang kampagne, hvor man konstant befinder sig mellem arrangementer, genfortæller de samme historier med den samme ekstroverte energi, mens man ryster nye hænder. Lige nu sidder han i New York, langt fra…

FORLEDEN MØDTE JEG igen en ung mand, som jeg ikke lige kendte, men som åbenbart kendte mig – for det plejer at være unge mænd – der, når de ser mig, udbryder: Respekt! Det er lidt sjovt og fik mig til at tænke på vores brug af ord. Første gang undrede jeg mig, men så kunne jeg i Den Danske Ordbog læse, at ordet ”bruges som kommentar for at udtrykke anerkendelse af nogen eller noget, især unge og uformelt …” Jeg kommer selv af en generation, som i 1970’erne gjorde meget for at nedbryde respekten for traditioner, som man bare ikke længere brød sig om, og som excellerede i ikke at vise og slet ikke udtrykke respekt, og derfor er det også velgørende at høre ordet anvendt igen som en…

DER ER HELT stille i lejligheden på Christianshavn, men symptomatisk nok kun for en stund, så lyder der et lille vræl fra barnevognen lige uden for den halvåbne havedør. Sascha Ørbekker rejser sig og vender kort efter tilbage med sønnen Bobby i favnen. Det er knap otte måneder siden, at de to blev til tre, og selv om det har været fantastisk, har det også været ”megahårdt”, fordi han har kolik og ikke har sovet særlig godt. ”Den sidste uge er faktisk gået virkelig godt,” siger Sascha Ørbekker: ”De forrige små otte måneder har været rimelig tough. Vi har snakket om, at vi godt forstår, at folk bliver skilt, når de får børn, for søvnmangel gør altså ikke en til den mest cute udgave af sig selv. Jeg tror, det…

Tobias Rahim er vokset op i Aarhus. Hans mor er dansk, og hans far er kurder. Som 16-årig rejste han til Mexico, og han har siden boet og arbejdet skiftevis i Europa, Sydamerika og Ghana. I dag er han bosat i København. Han debuterede i 2015 som den ene halvdel af reggaeton-duoen Camilo & Grande med hittet ’røgsignaler’ og gik siden solo med den selvbetitlede EP ’Tobias Rahim’. I 2020 udgav han albummet National Romantik 2021 med numre som ’Jesus’, ’Borderline’ og ’Sang til Siri’. I år udgav han singlen ’Stor mand’ sammen med Andreas Odbjerg. Sangen vandt P3 Gulds lytterhit-pris, har ligget i toppen på airplay charten og har netop opnået platin.…

DET ER GÅET OVER AL FORVENTNING. Mit show til ’Uno, Nessuno, Centomila’ på Palazzo Capris i Torino. Italienske Patrizia Sandretto Re Rebaudengo er en af verdens største kunstsamlere, og det er hendes søn, Eugenio Re Rebaudengo, der med sit projekt, Artuner, hvert år fokuserer på unge kunstnere. Det har været en overvældende oplevelse. Familien Re Rebaudengo fungerer som en slags ’patrons’, der løfter og støtter unge kunstnere. De er indflydelsesrige. Mine fem store værker var samlet i en svejset metalinstallation – præsenteret i en halvcirkel – og jeg blev, indrømmet, stolt, da jeg så dem i det her fantastiske rum i deres palæ. Installationen stod som en juvel omgivet af gamle rokokoguldspejle, silketapet, loftsmaleri og smukke vinduer ud til gaden. Maleriernes farver stod stærkt. Installationens størrelse og lyssætningen skabte en…

6. ETAPE, 19. AUGUST Jeg var i mit livs bedste form, da jeg ankom til Vueltaen. Det var det, der gjorde, at jeg kunne være med og kunne køre på den måde. Det skyldtes til dels, at jeg havde kørt Tour de France inden. Alle cykelryttere prøver jo altid at være i deres bedste form, når de ankommer til en grand tour, og jeg har også forsøgt at blive det før, så jeg ved ikke helt, hvad jeg gjorde rigtigt. Men min form nåede højere niveauer end nogensinde før. Det er jo ikke meningen, at man skal bruge en grand tour som opvarmning, for sådan et tre uger langt cykelløb sidder længe i benene, og man har brug for en slapper bagefter. At køre Tour de France var et stort…

Anika Madsen, chefkok hos Fasangården Når jeg laver mad derhjemme, er mit udgangspunkt oftest, hvad vi har liggende i køleskabet. Måske har vi haft en butternut squash og nogle løg liggende i noget tid. Jeg laver altid en salat. I går lavede jeg en pæresalat med feta og romainesalat. Når jeg går ud og handler til et middagsselskab, kan jeg bedst lide at lave asiatisk mad. Jeg går all in, så huset lugter af friture i et par dage. Det er primært thaimad, jeg laver. Hakket gris med fiskesauce, koriander, basilikum, mynte og hvidløg med kogte ris til. Meget rustikt og med masser af chili. Det behøver ikke være for pænt. Jeg bruger så meget energi på at smage til på arbejdet, så når jeg spiser derhjemme, skal det være…

Nikolaj Lorentz Mentze, designer, stifter af Studio0405 Solen skinnede altid, når vi besøgte det røde sommerhus i Sverige. Lupinerne blomstrede. Køerne gik på marken, og der duftede af nyslået græs. Det var konstant 30 grader. Vi smed fødderne i zinkbaljen med koldt vand og kølede os ned ved en af søerne, som var røde på grund af mineraler i vandet. Jeg husker følelsen af at have mudrede fødder efter en dukkert. Sådan er det med barndomsminder. Det er de bedste 10 procent, man husker. De sanseindtryk står stadig meget stærkt for mig, og jeg bruger dem ofte i mit arbejde i dag. Da jeg indrettede keramikbutikken Yonobi i København, trak jeg netop på minderne fra Sverige. Det lyder måske som en kliché, men jeg lavede et bord til butikken ved…