Dossier -julkaisun 10-2018 -irtonumeron sisällysluettelo

FOR MIG VIRKER det ikke at sætte mig ned og sige: Nu skal jeg være kreativ. Hos mig kommer ideerne på de underligste tidspunkter, hvor det går op for mig, at to ender inde i mit hoved kan mødes og blive til et program. Ideen til ’Koden til Kærlighed’, som blev sendt på DR3, opstod, da jeg snakkede med vores udviklingschef Sofie om, hvor populært dating er blevet på tv. Programmerne er gode og har høje seertal, men der er jo næsten ingen, der bliver sammen. Her på Drive Studios bruger vi rigtig meget data i vores arbejde: Vi kan se, hvornår folk springer fra og klipper indhold om efter det. Vi kan altså bruge data til at få indsigt i relevante ting, og vi kom til at snakke om,…

”I en lille landsby i Kina opdagede jeg, at der var et bordtennisbord, hvor de lokale spillede, og en dag spurgte jeg, om jeg måtte være med. Så bankede jeg dem allesammen, og de måtte tilkalde forstærkninger. Til sidst stod der 500 mennesker og så mig spille mod en kvinde, der vistnok var Guangdong-provinsens bedste.” JEG OPLEVER IGEN og igen, at bordtennis har nogle unikke egenskaber som socialt værktøj. Alle og enhver kan få et bat i hånden og skyde bolden over på den anden side af nettet. Måske ikke allerførste gang, men så anden eller tredje gang, for sporten er i sit udgangspunkt enormt simpel: ”Ram bolden, for helvede!” Og sådan noget som at spille rundt om bordet er let at få folk til. De fleste kender det, selv…

Jeg er i gang med denne smukke bog, som er så klog og morsom og sørgelig. Den handler om et forhold mellem en datter og en far. Jeg deler interessen for astrofysik med både forfatteren og faderen. Bogen handler i al sin komplicerede enkelthed om en far - hvis hoved er i stjerne - og en datter, som bare gerne vil være datter. Og sjældent har jeg læst en mere velskrevet og indsigtsfuld familiehistorie. Daniel Denciks seneste roman ’Nordisk vildt’ er netop udkommet på Politikens Forlag.…

DA JEG FOR NYLIG faldt over værket ’Bilferie’ på en auktionsside, vidste jeg med det samme, at det skulle jeg bare have. Jeg så det allerede første gang for flere år siden, hvor det også dengang fascinerede mig. Det er et stort værk på hvidt lærred af den danske kunstner Anders Brinch, som tager afsæt i hans egne bilferier til syden, og det har en virkelig fed effekt på mig, for det bliver på en måde meget personligt. Nogle af mine klareste minder fra min barndom er at sidde pakket godt sammen på bagsædet med mine søstre i en overophedet Peugeot-stationcar uden aircondition ned ad den tyske motorvej mod Italien. Så når jeg kigger på det, bliver det en rejse tilbage i tiden midt i min hverdag. ”For mig er…

”Jeg fik faktisk tatoveret et portræt af Fausto Coppi på min underarm for 15 år siden. Simpelthen fordi manden har gjort så stort indtryk på mig.” NÅR JEG CYKLER, kommer jeg ofte på tanker, som jeg ikke er i kontakt med i løbet af hverdagen. Om kærlighed, familie, venner, arbejde ... Alt muligt. Men de rigtigt fede ture er dem, hvor jeg udelukkende forholder mig til det landskab, jeg cykler igennem. Den tidligere profrytter Michael Rasmussen sagde engang noget smukt: at klimaks på hans træningsture var, når han blev til vej. Når han smeltede sammen med underlaget og omgivelserne. Den tanke om, at det hele bare flyder i ét, den kan jeg virkelig godt sætte mig ind i. Jeg har også dage, når benene er gode altså, hvor jeg begynder…

JEG BLEV PÅ ET TIDSPUNKT kontaktet af nogle folk bag Artland, der er en slags kunst-app, hvor samlere og gallerier kan mødes på en platform og både skabe relationer og handle med hinanden på en overskuelig og sikker måde. De var bl.a. interesserede i at bruge den til at hjælpe mennesker, der måske ikke ved så meget om kunst i forvejen, ordentligt i gang. Den del tiltalte mig meget, fordi det straks gav mig flashbacks, til dengang jeg selv skulle købe første gang og ærlig talt ikke havde den store idé om, hvorvidt det var dyrt eller billigt. HVIS MAN IKKE KENDER kunstverdenen, kan det godt føles som at være ude på dybt vand, hvor man ikke rigtigt ved, om man drukner, eller om man kan træde vande. Jeg synes…

”Min kæreste spørger mig nogle gange: ”Skal du virkelig have syv, de ligner jo hinanden?” Og det har hun sikkert ret i, men hvis man er inde i det, så er det ikke ligegyldigt, hvilken forgaffel der sidder på, eller hvilken årgang motoren er.” DET ER IKKE SÅDAN, at jeg er vokset op med motorcykler og har kørt lange ture bag på min fars motorcykel. Jeg havde ikke engang en knallert. Men der har måske altid været et eller andet med mig og hjul, for jeg kørte meget på mountainbike. Da jeg var 17, købte min kammerat Laust så en gammel Java, en østeuropæisk motorcykel i original stand, der var hentet op fra Tjekkiet af en scenograf, som havde været dernede og filme, og det tændte et eller andet i…

Kasper Bjørke slog igennem på den internationale musikscene i 2001 som den ene halvdel af den elektroniske duo Filur. De seneste 12 år har han udgivet fem solo-albummer, turneret verden rundt som dj og samtidig været manager for andre kunstnere – herunder den danske verdensstjerne Trentemøller. Den 43-årige komponist indleder ofte dagen med møder på sin stamrestaurant på Værnedamsvej, men når han skal inspireres til egne projekter, har han det bedst blandt nøje udvalgt design og kunst i sin lejlighed. Det giver ham arbejdsro og inspiration, inden han går i studiet. HJEMME Jeg kan godt lide at arbejde hjemme, og jeg kan sagtens have flere dage, hvor jeg primært er i hjemmestudiet og på mit kontor – kun afbrudt af at jeg lige henter min søn eller køber lidt ind.…

Vi spillede tennis sammen en gang.1. ”Okay. Det kan jeg slet ikke mere. Jeg kan ikke ramme. Det er fuldstændig sindssygt. Jo, med min baghånd. Min baghånd var et slag, jeg lærte sent i livet, så jeg lærte det rigtigt. Problemet med forhånden var, at den havde jeg lært mig selv. Og den fungerer altså ikke, selv om jeg har brugt den mest. Men baghånden sidder stadig klokkeklart. Det er dejligt. En enhåndsbaghånd er altså et meget, meget smukt slag.” Du servede også godt. Det var jeg imponeret over. Jeg kan huske, at vi to spillede sammen, det var ret hyggeligt, men så kom der to af dine bekendte og ville være med. Og så sagde du: ’Hvis vi nu skal spille en double, så må den dårligste og den…

’THE HOUSE THAT JACK BUILT’ er Lars von Triers første film siden ’Nymphomaniac’ i 2013. I ’The House That Jack Built’ følger vi hovedpersonen Jack over en periode på 12 år, mens han begår de mord, der definerer ham som seriemorder. Han betragter hvert mord som et kunstværk, og selv om politiet er ved at indkredse ham, løber han større og større risici i jagten på at skabe det ultimative værk. I rollen som Jack ses Matt Dillon (billedet), mens Uma Thurman, Sofie Gråbøl, Bruno Ganz, Siobhan Fallon Hogan og Riley Keough indtager andre roller. ’The House That Jack Built’ har dansk premiere 29. november.…

EDDIE KLINT OG LOUIS BRO STIFTERE, KLINT & BRO, 31 OG 26 ÅR Eddie Klint smagte det første gang, da han i 2008-09 ofte var i New York i forbindelse med sit arbejde som model. Han var ikke så klar på at drikke sodavand, fordi det var for sødt, men i en deli på vej hjem fra arbejde fandt han en dag et alternativ, der hed kombucha, som ifølge etiketten var pro-biotic. Eddie Klint vidste ikke, hvad det betød, men syntes, at det var lækkert at finde en ”sund sodavand, der ikke var stopfyldt med alt muligt shit”. Louis Bros første møde med den fermenterede drik fandt sted en sen aften for tre-fire år siden. Efter en lang dag på arbejde kom han sulten hjem til sin kæreste og åbnede…